Britta Lolk
  • Praksisser
    • Kurser i eget tempo
    • 1:1 samtaler og forløb
    • Workshop for mødregrupper
  • Samtaler
    • Generelt om sensitivitet
    • Fysisk sensitivitet
    • Social sensitivitet
    • Følelsesmæssig sensitivitet
    • Spirituel sensitivitet
    • Indadvendt, udadvendt eller nyhedssøgende
    • TEST er jeg sensitiv
    • TEST er mit barn sensitiv
  • Det mærkbare liv
    • Sensitivitet
      • Fysisk sensitivitet
      • Social sensitivitet
  • Om
  • Kontakt
  • Log ind

DET MÆRKBARE LIV · SENSITIVITET

Social og relationel sensitivitet

Når du mærker stemninger og det usagte mellem mennesker

Et blik, der ændrer sig. En stemme, der lyder anderledes. En spænding i rummet, som ingen sætter ord på. Eller en samtale, du bliver ved med at tænke over, længe efter den er slut. Sensitivitet kan blandt andet vise sig i den måde, du lægger mærke til stemninger, små signaler og det, der sker mellem mennesker.

En voksen og to børn ved fiskerbåde på stranden

GENKENDELSE

Sådan kan det vise sig

Du behøver ikke genkende det hele. Det har også betydning, hvem du er sammen med, hvor tryg du føler dig, hvor mange mennesker du skal forholde dig til, og hvad du ellers står i.

  1. 01

    Du lægger hurtigt mærke til ændringer i tonefald, ansigtsudtryk eller stemning.

  2. 02

    Du bemærker let, hvis det, der bliver sagt, ikke helt passer med stemningen.

  3. 03

    Du tænker ofte længe over en samtale og spekulerer måske på, hvordan det, du sagde, blev opfattet.

  4. 04

    Konflikter, uretfærdighed eller dårlig stemning kan sidde i dig, længe efter at situationen foregik.

  1. 05

    Du kommer let til at tilpasse dig eller tage ansvar for, at alle har det godt.

  2. 06

    Du kan have svært ved at mærke dine egne behov, mens du er sammen med andre.

  3. 07

    Du mærker tydeligt, hvordan forskellige relationer påvirker dig.

  4. 08

    Du kan blive stærkt berørt af nærvær og forståelse og mærke glæden ved samværet længe bagefter.

INDLEVELSE OG NÆRVÆR

Når din opmærksomhed skaber nærvær

Din opmærksomhed på andre kan være en stor styrke. Som for eksempel når du mærker, at der ligger noget mere bag en bemærkning, og spørger ind til noget, som ellers ikke var blevet sagt. Eller når du lytter med oprigtig interesse og giver den anden plads til at fortælle og føle sig set. Det åbner for tillid og fortrolighed mellem jer, som skaber dybere kontakt. Og det kan også være nærende for dig at mærke, at I forstår hinanden og kan tale om det, der betyder noget.

MIN EGEN ERFARING

”Jeg oplever selv, at mennesker nogle gange fortæller mig noget personligt i helt almindelige hverdagssamtaler. Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg lytter og spørger ind med oprigtig interesse.”

RELATIONER, DER NÆRER

Tryghed gør en forskel

Din opmærksomhed på andre kan opleves meget forskelligt alt efter de relationer og fællesskaber, du befinder dig i.

I varme og trygge relationer er der plads til at slappe af, være spontan og mærke både dig selv og den anden. Her får din indlevelse, interesse og glæde bedre mulighed for at udfolde sig – i samtaler, hvor du også selv føler dig forstået, i fælles grin eller i en stilhed, der er rar at være sammen i.

I kritiske, uforudsigelige eller grænseoverskridende relationer kan du derimod komme til at bruge meget energi på at aflæse stemningen, tilpasse dig eller undgå at gøre noget forkert.

Derfor handler social og relationel sensitivitet ikke kun om, hvordan du er. Det handler også om, hvad der sker mellem dig og andre, og om relationen giver dig plads til at være dig selv.

Du kan ikke altid selv vælge dine omgivelser. Men hvor du har mulighed for det, så søg mod mennesker og fællesskaber, hvor du bliver lyttet til, hvor dine grænser bliver respekteret, og hvor samværet giver dig ro, glæde eller ny energi.

En voksen og to børn går på en mole mod stranden

OMSORG OG ANSVAR

Når omsorg bliver til overansvar

Hvis du hurtigt opdager, at nogen er urolige, kede af det eller utilfredse, kan det føles naturligt at gøre noget. Nogle gange er det hjælpsomt. Andre gange kan du komme til at tage ansvar for noget, der ikke er dit – eller ikke er dit alene. Det kan vise sig både i situationen og bagefter.

Måske genkender du noget af dette:

  • Du spørger ind og forsøger at finde en løsning, selv om du egentlig ikke har overskud til at gå ind i det.
  • Du forklarer dig eller gennemgår samtalen igen og igen bagefter, fordi du er bekymret for, om du har sagt noget forkert.
  • Du siger ja, selv om du egentlig har brug for at sige nej.
  • Du glatter ud, undskylder eller holder din egen mening tilbage for at få en anspændt stemning til at lette.
  • Du bliver drænet, fordi du hele tiden holder øje med, hvordan de andre har det.

SMÅ JUSTERINGER

Gør plads til dig selv i relationen

Når din opmærksomhed let søger mod de andre, kan det hjælpe at vende en lille del af den tilbage mod dig selv. Du kan starte med at lægge mærke til din vejrtrækning, spændinger i kroppen eller lysten til straks at sige ja, forklare dig eller løse noget.

Og når det, du fornemmer hos den anden, giver dig lyst til at tjekke ind med vedkommende, kan du begynde med at spørge dig selv: Hvordan har jeg det egentlig lige nu? Og har jeg overskud til at gå ind i det? Du behøver ikke handle på alt det, du registrerer, med det samme.


Du kan også øve dig i at sætte en lille grænse ved f.eks. at sige:

  1. 01

    “Jeg har lige brug for at tænke over det, før jeg svarer.”

  2. 02

    “Det vil jeg gerne hjælpe med, men jeg kan ikke i dag.”

  3. 03

    “Jeg har ikke overskud til at tale mere om det i dag. Kan vi tage det i morgen?”


En anden mulighed er at lade der være stille, selv om det kan føles akavet. Du behøver ikke spørge mere ind, når du mærker, at du er fyldt op. Og det er helt i orden, at du har det godt, selv om en anden har det svært.

Alt dette handler ikke om at blive mindre omsorgsfuld.

Det handler blot om at lade dig selv være en del af den relation, du så gerne vil passe på.

HVIS DU OGSÅ ER FORÆLDER

Dit barn kan mærke noget andet end dig

Måske genkender du en social og relationel sensitivitet hos dit barn. Barnet kan for eksempel være meget opmærksomt på stemningen i familien eller i skolen, reagere stærkt på konflikter og uretfærdighed eller blive træt efter en dag med mange sociale indtryk.

Din egen erfaring kan hjælpe dig med at forstå barnets reaktion. Men det er ikke sikkert, at I påvirkes af de samme indtryk eller har brug for det samme. Vær derfor gerne nysgerrig på, hvad netop dit barn oplever, og hvad der hjælper i situationen.

Et barn giver en voksen et kram på stranden

LÆS VIDERE

Andre sider af sensitiviteten

Fysisk og sanselig sensitivitet →

Følelsesmæssig sensitivitet →

Mening og spiritualitet →

Ro, kontakt og lyst til nye oplevelser →

HVOR SKAL DU BEGYNDE?

Se på din trivsel som en helhed

Er du i tvivl om, hvad der vil gøre den største forskel for dig: tydeligere grænser på arbejdet eller i familien, mere nærhed i dine relationer eller noget helt andet? Trivselskompasset™ hjælper dig med at finde det, der er vigtigst at give opmærksomhed lige nu.

KILDER OG INSPIRATION

Denne side er skrevet med afsæt i faglitteratur om sensitivitet, mine egne erfaringer med sensitivitet og det, jeg har lært gennem mit arbejde som trivselsvejleder.

Jeg har blandt andet hentet viden og inspiration fra:

  • Aron, E. N. (2008). Særligt sensitive mennesker.
  • Sand, I. (2024). En guide til særligt sensitive og andre følsomme sjæle.
  • Jensen, S.M. (2013). Sensitiv?
  • Thomsen, U. H. (2015). Særligt sensitiv.
  • Nederland, P. (2011). Det sensitive univers.
  • Sensitiv Balance, sensitiv.dk.

© 2026 Britta Lolk

gul mail ikongul instagram ikongul facebook ikon

Handelsbetingelser // Privatlivs- og cookiepolitik

kortlogoer

  • Praksisser
    • Kurser i eget tempo
    • 1:1 samtaler og forløb
    • Workshop for mødregrupper
  • Samtaler
    • Generelt om sensitivitet
    • Fysisk sensitivitet
    • Social sensitivitet
    • Følelsesmæssig sensitivitet
    • Spirituel sensitivitet
    • Indadvendt, udadvendt eller nyhedssøgende
    • TEST er jeg sensitiv
    • TEST er mit barn sensitiv
  • Det mærkbare liv
    • Sensitivitet
      • Fysisk sensitivitet
      • Social sensitivitet
  • Om
  • Kontakt
  • Log ind